Kludenyt's patchworkgalleri!

Patchwork fra nær og fjern

Category: Kludenyt

Hjerter!

Hanna har håndsyet og quiltet disse to søde hjertekaffeservietter….. Stoffet er fra HANNES

4 Dækkeservietter!

Ena har maskinsyet og quiltet disse fire dækkeservietter efter et AnAKa mønster, med lidt ændringer,  mønstret kan købes her

Gl. gardin = smukt tæppe!

Ena har syet dette smukke tæppe, det var egentligt et gammelt gardin, men pludselig så hun en ide i det til et tæppe, og med hjælp fra Jette blev dette her det flotte resultat….. Jette har frihånsquiltet dette smukke midterparti med fugle, kan være lidt svært at se, og en meget smuk bort i kanten, Ena har så selv quiltet lidt mere og monteret det med lukkekanten…..

Grydelapper!

Åse har håndapplikeret disse grydelapper og syet kantbånd rundt om i hånden, de er jo nok kun til pynt, men herlige er de da……

Bryllupspude!

Lizzi har håndsyet/broderet denne lille pude, den skal bruges til at bære ringene til hendes barnebarns bryllup op til alteret af brudens lillesøster på 7 år….. Der bliver så sat bånd på som holder ringene fast, indtil parret skal have dem på….På bagsiden er så broderet navne og datoer…….

Grydelapper & Dækkeservietter

Inger Marie har syet disse smukke dækkeservietter med stof fra HANNE’s, og et par dejlige grydelapper……

Smukt sengetæppe!

Alice har maskinsyet og maskinquiltet dette meget store sengetæppe…..

Fantastisk sæt!

Annie har syet dette smukke sæt, bestående af en Dinner for two og brødserviette, kaffebrikker og jeg ved ikke rigtig om det er en mobiltaske også….

Grydelapper!

Grete har håndsyet og håndquiltet disse smukke grydelapper, det er jo et fantastisk stykke motivstof der er brugt.

Log cabin sengetæppe!

Lili har maskinsyet dette smukke log cabin tæppe, det er til en dobbeltseng, og maskinquiltet det har hun også….Det er sådan nogle smukke farver som er lidt svære at gengive, de er nemlig mere grønne end blå…..Og det blev godt nok beundret af alle os andre på holdet…..